Selvom sagen igennem længere tid, har virket som skruen uden ende, så ser det ud til at der sker noget i dag, hvor 3F vil forsøge med en dialog med Vejlegården.
Inden mødet udtrykker 3F at de konkret kommer med et løsningsforslag, og Amin Skov (Ejer af Vejlegården) siger at han møder op med åbent sind.
Selvom dialogen er et stort fremskridt, er det nok begrænset hvor enige de kan nå at blive.
Begge parter har nemlig været meget stædige igennem hele forløbet, og trukket fronterne hårdt op.
Sagen kan derfor meget vel ende med uenighed, eller at den ene part må blive taber i dagen, hvilket vi vurderer bliver 3F.
Er sagen virkelig så vigtig?
Er det fordi danskerne elsker drama, at sagen er blevet så stor som den er? – svaret er nej, for udfaldet kommer til at have stor symbolsk værdi.
3F ønsker et monopol på overenskomster i restaurationsbranchen, og et så stort nederlag som denne sag, vil med al sandsynlighed betyde at mange flere rykker over til de “gule” fagforeninger, såfremt de kan se at man sagtens kan skifte, uden det har store konsekvenser.
3F har med deres blokade naturligvis ønsket en opbakning blandt befolkningen, hvilket ville presse Vejlegården på pengepungen – tilbage i armene på 3F.
Uheldigvis for 3F, gav planen bagslag, og selvom vandene er delt, så støtter størstedelen af danskerne Vejlegården og Krifa, og ikke 3F.
Tabersag
3F har satset alt på én kamp, og de har satses på den forkerte.
3F har ikke befolkningen i rykken, og derfor har det været en tabersag fra begyndelsen.
Problemet er nu at 3F har sat dem selv i en meget dårlig situation. Fortsætter de blokaden, vil utilfredsheden blive ved med at brede sig, hvilket vil betyde yderligere medlemsnedgang.
Hejser de det hvide flag, vil det vise at 3F ikke længere har samme magt, som de havde før i tiden.
Kort sagt: 3F ender ud som taberen, medmindre de kan lande en meget god aftale med restaurant Vejlegården, hvilket virker usandsynligt på nuværende tidspunkt.
